Når jeg vælger guitarstørrelse til børn, starter jeg med to størrelser, som barnet kan prøve. Mit første bud er en 1/2-guitar til et barn på 6–8 år og en 3/4 til et barn på 8–11 år. Til et mindre barn kan en 1/4 passe bedre. Men den rigtige størrelse er den, barnet kan spille på i dag: Skuldrene skal kunne falde ned, guitaren skal blive liggende på låret, og fingrene skal kunne nå første bånd uden en helt strakt arm.

Mit hurtige overblik

Har du kun et par minutter? Find to størrelser i tabellen. Brug den samme stol til begge, og bed barnet spille én løs streng og én tone på første bånd. Vælg den guitar, der bliver liggende, mens hænderne arbejder. Hvis begge passer, så lad barnet vælge den, det helst vil spille videre på.

Guitarstørrelse til børn: Tabel efter alder

Guitarstørrelse til børn: Fire guitarer viser størrelserne 1/2, 3/4, 7/8 og 4/4 i rækkefølge.

Tabellen gælder først og fremmest klassiske guitarer. Alderen er et sted at begynde, når du skal finde to instrumenter at prøve. Den er ikke en grænse for, hvad barnet kan spille på. Kig især på nabostørrelsen, hvis dit barn er højt eller lavt for sin alder. I min guide til børneguitarer kan du se eksempler på, hvor forskelligt de små guitarer er bygget.

StørrelseVejledende alderDet ville jeg prøve
1/4Ca. 4–7 årPrøv den, hvis en 1/2 får skulderen til at løfte sig.
1/2Ca. 6–9 årSammenlign med 3/4, når barnet kan nå første bånd uden at strække sig.
3/4Ca. 8–11 årPrøv både på langs og på tværs af halsen.
7/8Ca. 10–14 årEt mellemtrin, hvis 3/4 føles trang, men 4/4 er stor.
4/4Ofte fra ca. 12 årPrøv fuld størrelse, hvis både krop og hals passer.

Højden kan hjælpe, hvis du køber på nettet. Et barn på omkring 130 cm kan for eksempel falde inden for både 1/2 og 3/4 i samme producents skema. Her er det vigtigere at vide, om armen kan komme rundt om kroppen, end om barnet lige er fyldt otte. Mål barnet uden sko, og læs skemaet for den konkrete guitar. Brug ikke målene fra ét mærke som facit for et andet.

Prøv størrelsen på tre minutter – uden at barnet kan spille guitar

1. Se på skulderen, når guitaren ligger på plads

Find en stol uden armlæn. Barnet skal kunne støtte fødderne på gulvet eller på noget fast. Lad guitarens talje hvile på låret, og vend forsiden nogenlunde fremad. En højrehåndet spiller lægger højre underarm over kanten af kroppen. Bruger barnet en venstrehåndsguitar, er hænderne byttet om. Lad fingrene strejfe strengene uden at trykke på halsen endnu.

Stil dig foran barnet. Er skulderen på spillearmen trukket op mod øret? Prøv at flytte guitaren lidt og lade barnet sænke armen igen. Hvis skulderen straks ryger op, når hånden skal nå strengene, kan kroppen være for dyb eller for bred. Prøv en mindre krop, før du konkluderer, at hele guitaren er for lang.

2. Se på albuen, når barnet når første bånd

Første bånd er feltet mellem sadlen ved guitarens hoved og den første metalstribe. Bed barnet lægge én finger i feltet, tæt på metalstriben, uden at lægge fingeren oven på den. Kig på albuen: Er der stadig lidt bøjning i armen, eller skyder barnet skulderen frem og glider ud på kanten af stolen for at nå?

Lad barnet løfte fingeren og sætte den tilbage et par gange. At kunne røre første bånd med yderste fingerspids er ikke helt det samme som at kunne spille der. En passende guitar lader barnet vende tilbage til tonen, uden at hele kroppen skal flytte med. En nybegynder behøver ikke kunne tage en hel akkord for at vise dig den forskel.

3. Lyt til én tone, og se hvad hænderne gør

Lad først barnet slå en løs streng an. Bed derefter barnet trykke den samme streng ned på første bånd og slå den an igen. Kan hånden ved halsen slippe kort mellem de to toner, uden at guitaren tipper? Eller klemmer barnet om halsen lige så meget for at holde guitaren oppe som for at spille?

Hvis tonen summer, så flyt fingeren en anelse tættere på båndet og prøv igen. Én uren tone siger ikke meget om størrelsen. Gentag nu forsøget med den anden guitar på samme stol. Spørg hellere »Hvilken var nemmest at ramme den samme tone på igen?« end »Hvilken føles rigtig?«. Det første kan et barn ofte svare på efter et enkelt forsøg.

Hvad betyder 1/2, 3/4, 7/8 og 4/4 egentlig?

Brøken er navnet på en størrelsesgruppe. En 1/2-guitar er altså ikke halvt så lang som en 4/4, og en 3/4 er ikke præcis tre fjerdedele af en bestemt voksenguitar. To modeller med samme mærkat kan have forskellig halsbredde, forskellig krop og forskellig afstand mellem båndene. Det er grunden til, at jeg ville spørge om konkrete mål ved et brugtkøb.

Mensuren er den længde af strengen, der svinger fra sadlen ved hovedet til stolen på kroppen. Jo kortere mensur, desto tættere ligger båndene. Du kan finde den omtrentlige mensur hjemme: Mål fra sadlens kant mod gribebrættet til midten af den 12. båndstav, og gang med to. Måler du 29 cm, er mensuren cirka 58 cm. Det tal er mere brugbart end længden fra spidsen af hovedet til bunden af guitaren.

Vil du se konkrete eksempler, viser musikskolen 3dbs tabel over guitarstørrelser blandt andet en 1/2-guitar med 52,5 cm mensur og en 3/4 med 58 cm. Tabellen er på tysk: »Mensur« er strenglængden, og »Körpergröße« er spillerens højde. Eksemplerne siger noget om strækket mellem fingrene, men ikke om, hvor langt armen skal rundt om kroppen.

Halsbredde og kropsdybde: To mål, der er lette at overse

Hvis barnet kan nå første bånd, men har svært ved at få en finger over til den tykkeste streng, ville jeg sammenligne halsens bredde oppe ved sadlen. En forskel på få millimeter kan mærkes, også når guitarerne ellers er lige lange. En meget smal hals er dog ikke automatisk bedre: Kommer fingrene til at dæmpe nabostrengene, kan lidt mere plads være rart.

Kroppens dybde mærkes især under den arm, der slår strengene an. Tænk på to guitarer med samme hals, men med henholdsvis en tynd og en dyb kasse. Fingrene skal lige langt ud til første bånd på begge, men på den dybe guitar starter underarmen længere fra kroppen. Derfor kan én ændring i kropsformen løse problemet, selv om brøken på mærkatet er den samme.

Er størrelsen den samme på spansk guitar, western og el-guitar?

På en spansk guitar med nylonstrenge giver det oftest god mening at begynde med brøkerne i tabellen. Læg så mærke til halsen. Barnet skal både kunne nå ud langs den og flytte fingrene på tværs af den. Hvis musikskolen underviser på klassisk guitar, så spørg læreren, hvilken størrelse barnet brugte til prøvetimen. Det er et bedre udgangspunkt end den guitar, en klassekammerat har hjemme.

På en westernguitar med stålstrenge ville jeg starte et andet sted: Kan barnet få armen afslappet over kroppen? En stor akustisk kasse kan være i vejen, selv for et barn med lange fingre. Hvis barnet godt kan lide stålstrengslyden, er det mere nyttigt at prøve to forskellige kropsformer end at lede efter en bestemt aldersmærkning.

På en el-guitar til børn er kroppen typisk tyndere, men vægt, balance og mensur spiller stadig ind. Prøv guitaren siddende, og prøv den bagefter med rem, hvis barnet vil stå op og spille. Se, om hovedet søger ned mod gulvet, så den hånd, der skal tage tonerne, får travlt med at holde halsen oppe. Her fortæller en prøve mere end ordet »mini«.

Når guitaren driller: Er det størrelsen eller stolen?

Prøv at skelne mellem det, barnet ikke kan nå, og det, som flytter sig. Hvis barnet kan nå første bånd, men guitaren hele tiden glider mod knæet, er længden ikke nødvendigvis problemet. På en blød sofa synker barnet ned, mens guitaren skubbes frem. Flyt den samme guitar over på en fast stol, hvor barnet kan støtte fødderne. Forsvinder problemet dér, har du lært noget vigtigt uden at skifte instrument.

Se også på, hvordan barnet får øje på fingrene. Mange vil gerne se hele gribebrættet og vipper derfor guitarens forside op mod loftet. Det gør kroppen tykkere at nå rundt om og fører halsen længere væk. Lad i stedet barnet kigge ned langs kanten af halsen, mens guitarens forside peger fremad. Hvis første bånd nu er let at nå, ville jeg lade guitaren blive og øve opstillingen et par gange.

En tredje mulighed er, at barnet fint kan nå tonen, men ikke kan trykke strengen ned. Prøv selv at spille den på samme sted. Virker strengen usædvanligt hård at trykke ned, så bed læreren eller et værksted om at se på afstanden mellem streng og bånd. En kortere guitar er ikke i sig selv løsningen på strenge, der sidder for højt.

Når barnet ligger mellem to størrelser

Forestil dig et barn på otte år, som kan nå første bånd på både en 1/2 og en 3/4. På den store guitar går det fint at holde en tone, men hver gang barnet ser ned på strengene, glider kroppen frem på låret. På den lille kan barnet slippe med venstre hånd og stadig ramme samme sted. I den situation ville jeg vælge 1/2. Den gør det nemmere at bruge øvetiden på musik nu.

Forestil dig så det modsatte: Den lille guitar ligger godt, men fingrene støder sammen ved de første greb. På den større kan barnet skifte mellem to toner uden at række eller løfte skulderen. Så er der ingen god grund til at vente på næste fødselsdag. En større guitar må gerne være det rigtige valg; den skal bare gøre spillet lettere allerede i dag.

Mit tip: Når begge størrelser virker mulige, så læg dem fra jer et øjeblik. Lad barnet samle hver guitar op igen uden at få den placeret af en voksen. Den første prøve viser, hvordan barnet sidder, når du hjælper. Den næste viser, hvordan det kommer til at gå hjemme i stuen.

Når to børn skal dele én guitar

Forestil dig to søskende, som begge vil gå til guitar. Den yngste sidder godt med en 1/2, mens den ældste allerede har spillet på en 3/4 i skolen. Det er fristende at tage den store og lade den yngste vokse til. Jeg ville gøre noget andet: Lad begge prøve den lille først. Hvis den ældste stadig har plads til sine greb, kan den fungere som fælles guitar i en periode. Så er der én størrelse, som begge kan bruge nu.

Giv hvert barn sin egen opgave under prøven. Den nye spiller skal bare ramme én streng og én tone. Den øvede skal prøve et skift, der indgår i ugens lektie. Det ville være synd at forkaste en guitar, fordi den yngste ikke kan et greb endnu, eller at vælge en, som den ældste kun kan bruge til løse strenge. Hvis ingen af størrelserne fungerer for begge, ville jeg undersøge lån til den ene frem for at lede efter et kompromis midt imellem.

Hvis guitaren allerede står derhjemme

Start med det instrument, familien har. En arvet voksenguitar kan være fin til at prøve en løs streng eller finde en rytme. Spørgsmålet er, om den også fungerer til det, barnet får for i undervisningen. Stil den op på en passende stol, og lav prøven med første bånd. Hvis kroppen er for stor, gør det ikke guitaren bedre egnet, at barnet kan holde ud at sidde med den i fem minutter.

Hvis en teenager sidder godt med familiens fuldstørrelsesguitar, ville jeg ikke købe en mindre bare for at begynde på en »børnemodel«. Tjek i stedet, om den holder stemningen, og om strengene er til at trykke ned. I guiden til guitarer til begyndere gennemgår jeg også, hvad der gør en guitar let at gå til ud over selve størrelsen.

Brug mine seks referencetoner til guitar til at tjekke den samme streng, før og efter barnet har spillet.

Hvornår er det tid til at skifte op?

Gå ikke efter en dato. Læg mærke til, hvad der ændrer sig fra den ene øveperiode til den næste. At barnet bliver højere, betyder ikke nødvendigvis, at guitaren er blevet for lille. Kan barnet stadig sidde godt, tage sine greb og spille det, læreren beder om, er der ingen hast.

Et bedre tegn er, at bestemte greb føles trange på den gamle guitar og straks bliver lettere på en større. Lån en guitar i næste størrelse til en time, og lad barnet spille en melodi, det allerede kender. En kendt melodi er en bedre prøve end en ny svær øvelse, fordi det er instrumentet og ikke opgaven, der er skiftet.

Hvis du skal købe uden at have barnet med

Ved en gave ville jeg først bede om barnets højde og høre, hvad det spiller på i skolen. Ved brugtkøb kan du bede sælgeren om tre ting: mensuren, bredden ved sadlen og et billede af guitarens krop set fra siden med en lineal ved. Sammenlign med et instrument, barnet har siddet godt med. Ét billede af en guitar op ad en væg er sjældent nok til at vurdere størrelsen.

Hvis guitaren mest er dit gaveønske, kan du begynde med lyttelegen i min guide til valg af instrument til børn og høre, hvilken del af musikken barnet selv vælger.

Er det barnets første guitar, og er du i tvivl mellem to størrelser, så spørg musikskolen om et kort lån eller en prøvetime. Bed læreren notere både størrelse og model på den guitar, der passede. Viser det sig at være en el-guitar, er det værdifuldt at kende den konkrete halslængde. Betegnelsen »begynder« fortæller nemlig om målgruppen, ikke nødvendigvis om størrelsen.

Hvis gaven skal være en overraskelse, kan familien også give en tur ud for at prøve guitarer sammen. Skriv to størrelser på kortet i stedet for et bestemt modelnavn. Så er der stadig noget at glæde sig til, og barnet får lov til at afgøre det, ingen kan måle hjemmefra: Hvilken guitar har jeg lyst til at tage op igen?

Tag tre mål med fra musikskolen

Hvis barnet har spillet på en guitar, der passede, har du en bedre målestok end alderen. Spørg læreren, om du må bruge et øjeblik efter timen på at notere tre mål. Skriv først mensuren ned. Mål så halsens bredde ved sadlen på tværs fra kant til kant, ikke kun mellem de to yderste strenge. Notér til sidst kroppens dybde ved den kant, som spillearmen hviler over. Brug samme sted, når du måler den næste guitar.

Skriv også én sætning om oplevelsen: »Kan nå første bånd, men må løfte skulderen lidt.« Med den note ved hånden ved du, at du især skal kigge efter en mindre krop. Står der i stedet »kroppen ligger fint, men fingrene støder sammen«, giver det mere mening at sammenligne halsene. Tre mål og én sætning er langt mere nyttige end et billede af et mærke på guitarens hoved.

Har du kun en brugtannonce med et tal som 36 tommer, så spørg sælgeren, hvorfra og hvortil der er målt. En samlet længde omfatter også guitarens hoved og fortæller ikke, hvor langt der er mellem båndene. Send hellere et konkret spørgsmål: »Hvor mange centimeter er der fra sadlen til den 12. båndstav?« Det er let at måle på en guitar, der ligger hjemme på et bord, også for en sælger, som ikke selv spiller.

Brug prøvetimen til at træffe det sidste valg

Hvis du kan låne en guitar med hjem, så lad barnet pakke den ud dér, hvor det faktisk skal øve. På musikskolen har stolen måske en anden højde, og læreren har allerede lagt instrumentet godt til rette. Hjemme opdager du, om barnet selv kan finde tilbage til den samme stilling. Giv kun én besked ad gangen. Bed for eksempel barnet få fødderne på plads, og vent med at nævne armene, til du kan se, om de falder naturligt på plads.

Afslut med et spørgsmål, der handler om at spille: »Vil du vise mig de to toner fra timen?« Hvis barnet uden videre går i gang, har du et bedre svar på størrelsesspørgsmålet, end du får ved at spørge, om guitaren er stor eller lille. Skal du hele tiden holde instrumentet for barnet, så tag den observation med tilbage til læreren.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken størrelse guitar passer til en 7-årig?

Jeg ville starte med en 1/2 og have en nabostørrelse klar. Til et lille barn, der skal løfte skulderen for at nå rundt om kroppen, ville jeg også prøve 1/4. Er barnet langt i armene og sidder ubesværet med en 3/4, så sammenlign de to med et par toner på første bånd.

Hvad gør jeg, hvis musikskolen anbefaler en anden størrelse end tabellen?

Spørg, hvilken guitar anbefalingen bygger på. Har læreren set barnet spille på netop den størrelse, ville jeg vægte den erfaring højere end en generel tabel. Er det derimod en fælles besked til hele årgangen, ville jeg stadig prøve to størrelser. Fortæl læreren, hvad du har lagt mærke til: »Hun kan nå første bånd på begge, men på den store skal hun holde om halsen hele tiden.« Den beskrivelse er lettere at svare på end et spørgsmål om, hvorvidt et barn på otte bør vælge 3/4.

Kan jeg sætte en capo på en voksenguitar i stedet?

En capo længere oppe ad halsen kan flytte en øvelse hen til bånd, der ligger tættere. Den ændrer også tonearten, hvis du bruger de samme greb. Den gør ikke kroppen mindre eller guitaren lettere. Som hjælp til en enkelt øvelse kan det fungere; som svar på en guitar, barnet slet ikke kan få armen rundt om, ville jeg vælge en anden størrelse.

Kan et barn lære guitar på en 7/8 i stedet for en 4/4?

Ja. En 7/8 kan være et godt sted at lande, også i længere tid. Størrelsestallet fortæller ikke, hvor svært et stykke musik barnet kan spille. Hvis barnet kan spille sine greb og nå rundt om kroppen, er størrelsen stor nok til opgaven. Jeg ville først tage 4/4 op igen, hvis der er noget konkret, barnet savner på den nuværende guitar.

Er en ukulele det samme som en lille guitar?

Nej. En almindelig ukulele har fire strenge og en anden stemning end en seksstrenget guitar. Den kan være et godt instrument i sig selv, især hvis barnet kan lide lyden. Men hvis målet er at følge en guitarbog eller et guitarhold, ville jeg vælge en guitar, der passer, eller aftale en anden løsning med læreren.