Skal du vælge keyboard eller elklaver? Til klaverundervisning ville jeg vælge et elklaver med 88 vægtede tangenter og mulighed for pedal. Vil du spille melodier med trommer og bas som selskab, ville jeg vælge et keyboard med automatisk akkompagnement. Har du allerede et instrument derhjemme, så prøv det med den musik, du vil spille, før du køber noget andet.
Mit hurtige overblik
Vælg efter det, dine hænder skal lære. Skal venstre hånd selv spille bas og akkorder, mens højre hånd former en melodi? Så taler meget for elklaveret. Vil du have venstre hånd til at styre et lille band, mens højre hånd spiller eller skifter lyd? Så se efter et keyboard, der kan netop det. Begge typer kan bruges til pop, og begge kan have en fin klaverlyd.
Hvad er forskellen på keyboard og elklaver?

Med elklaver mener jeg her et digitalt klaver, også kaldet et digitalpiano. Det er bygget med klaverspil som første opgave. På et typisk keyboard til hjemmebrug er idéen bredere: Du kan spille klaverlyd, men også vælge orgel, bas eller strygere og på mange modeller sætte et akkompagnement i gang. Ordene bruges lidt forskelligt fra mærke til mærke. Derfor ville jeg lade funktionerne afgøre sagen.
| Det du sammenligner | Hjemmekeyboard | Elklaver |
|---|---|---|
| Tangenter | Ofte 61 lettere tangenter | Typisk 88 vægtede tangenter |
| Venstre hånd | Kan styre bas og akkorder automatisk, hvis funktionen findes | Spiller typisk selv bas, akkorder eller en anden stemme |
| Lyde | Ofte mange instrumenter og rytmer | Klaverlyden er i centrum; andre lyde varierer |
| Pedal | Tjek pedalindgang og funktion | Sustain er almindeligt; halvpedal afhænger af modellen |
| Mit valg til | At synge og spille med eget akkompagnement | At øve klaverteknik og spille klaverstykker med to hænder |
Forestil dig, at du vil spille en fødselsdagssang. På elklaveret kan du spille melodien med højre hånd og en enkel bas med venstre. Holder gæsterne en ekstra pause, kan du følge dem med det samme. På et keyboard kan du gøre præcis det samme. Men har det automatisk akkompagnement, kan du også slå en rytme an og styre harmonien med venstre hånd. Så holder trommerne pulsen, også når gæsterne ikke gør. Det er to måder at løse den samme musikalske opgave på.
Anslagsfølsom eller vægtet? Mærk forskellen med én finger
Det er her, jeg ville begynde en prøve. Anslagsfølsomhed handler om, hvad du hører. Spil først en tone forsigtigt og derefter med et hurtigere anslag. På en klaverlyd med anslagsfølsomhed vil den anden tone normalt lyde kraftigere, ofte også lysere. Et keyboard kan have den funktion, selv om tangenterne er lette. Prøv med klaverlyden; en orgellyd kan være indstillet til at reagere anderledes.
Vægtning handler om, hvad fingeren mærker. Skru helt ned for lyden og tryk den samme tangent langsomt i bund. Hvor meget modstand skal du overvinde? Hvor hurtigt er tangenten tilbage, når du slipper? På et elklaver med hammermekanik er hensigten at efterligne bevægelsen på et akustisk klaver. Hammeren slår ikke på en streng i elklaveret; selve tonen bliver lavet elektronisk.
Betegnelsen »semivægtet« ligger mellem de to yderpunkter. Den siger ikke præcist, hvor tung en tangent føles, eller om den passer til din hånd. Jeg ville heller ikke vælge den tungeste mekanik per automatik. Målet er, at du kan styre en stille tone og gentage den uden at skulle kæmpe med tangenten. Bliver du mødt af en lang liste over lyde, så find først svaret på ét spørgsmål: Kan du lide at spille på instrumentet med klaverlyden alene? Min guide til elklaverer til hjemmet går nærmere ind i de forskelle, som er værd at prøve på et digitalpiano.
Hvor mange tangenter har du faktisk brug for?
Et klaver i fuld størrelse har 88 tangenter. Et almindeligt hjemmekeyboard har ofte 61. Forskellen er ikke, at der mangler bestemte slags toner på keyboardet. De samme tolv toner gentager sig i flere oktaver. Det korte instrument løber bare tidligere tør for dybe eller høje toner. Det mærker du sjældent på den første melodi med én hånd, men måske så snart venstre hånd får en basgang nedenunder.
Se på et stykke musik, du vil lære. Find den dybeste tone i venstre hånd og den højeste i højre. Kan du spille dem begge uden at flytte instrumentets toneområde med en knap? Så har du plads til netop det stykke. En oktavknap kan flytte alle tangenter op eller ned, men den gør ikke afstanden mellem yderpunkterne større. Hvis du mangler bas og diskant på samme tid, er en knap ikke løsningen.
Til akkorder, fællessang og små melodier kan 61 tangenter række langt. Spiller du klaver fra noder og vil kunne tage nye stykker frem uden først at tjekke toneomfanget, ville jeg vælge 88. Har du plads til et længere instrument, men vil helst spille med let anslag, findes der også mellemstørrelser. Antallet fortæller ikke, om tangenterne er vægtede. I min oversigt over keyboards til hjemmebrug kan du se, hvilke andre forskelle der gemmer sig bag det samme antal tangenter.
Prøven på fem minutter: Brug samme lille melodi begge steder
Første minut: Find tre toner og spil uden effekter
Vælg en almindelig klaverlyd, slå rytmen fra, og lad pedalen være. Find to sorte tangenter ved siden af hinanden. Den hvide tangent lige til venstre for paret er C. Brug de næste to hvide tangenter til højre som D og E. Spil C–D–E–D–C. Hvis det er din første dag ved tangenterne, må du gerne bruge samme finger til alle fem toner. Prøven handler om instrumentet, ikke fingersætningen.
Vil du også høre, hvordan tangenterne reagerer på tre toner på én gang? Prøv de fire greb i min guide til klaverakkorder for begyndere.
Andet minut: Spil sidste tone stille
Gentag melodien, men lad det sidste C være så stille, at det næsten hvisker. Prøv igen lidt kraftigere uden at røre lydstyrken. Kan du høre forskellen, og kan du gentage den med vilje? Sammenligner du to instrumenter, så indstil dem til omtrent samme lydstyrke, før du dømmer. Den højeste lyd kan let tage hele opmærksomheden, selv om det er det andet instrument, der lader dig styre frasen bedst.
Tredje minut: Giv venstre hånd en opgave
Hold et dybere C med venstre hånd, mens du igen spiller de fem toner med højre. Slip bassen halvvejs, og lyt til, hvornår den forsvinder. Har du det godt med selv at bestemme, hvor længe bassen skal ligge? Så har du allerede fået en smagsprøve på klaverets arbejdsdeling. Prøv også at lade den sidste meloditone stå alene. Der behøver ikke ske noget i begge hænder hele tiden.
Fjerde minut: Lad en rytme følge dig
Vælg en langsom rytme på keyboardet. Har det automatisk akkompagnement, så tænd det og vælg den akkordtilstand, du vil bruge. Spil en C-dur i akkordfeltet til venstre: C, E og G. Skift derefter til F-dur: F, A og C. Skifter bassen med, har du hørt forskellen på en trommerytme og et akkompagnement, der følger dine akkorder. En trommerytme alene skifter ikke harmoni, uanset hvad du trykker med venstre hånd.
Femte minut: Hvad fik dig til at spille videre?
Sluk for rytmen, og spil de første fem toner igen. Savner du trommerne, eller er det en lettelse selv at råde over pauserne? Spørg også den, der rent faktisk skal bruge instrumentet. Et barn kan have siddet helt stille under en flot demonstration og først få lyst til at prøve, da alle lydene blev slået fra. Omvendt kan en enkel basrytme give præcis den puls, som får en voksen begynder til at spille en hel sang.
Til klaverundervisning: Spørg efter den næste opgave
Hvis en musikskole skriver »klaver eller keyboard hjemme«, ville jeg spørge, hvad eleven skal kunne øve frem til næste time. Er det at finde tonerne og holde en jævn puls, kan et eksisterende keyboard ofte bruges. Er det at spille en svag venstrehånd under en tydelig melodi eller få pedalen til at skifte rent mellem akkorder, bliver forskellen på instrumenterne mere mærkbar. Spørgsmålet giver et bedre svar end blot at spørge, om keyboard er tilladt.
Vil du afprøve en lille opgave fra en klavertime, før du vælger instrument? I min guide til at læse noder får du fire takter, du kan spille med én hånd og bagefter lytte til.
Til en familie med et lånt keyboard ville jeg derfor starte med at notere antal tangenter, om anslaget påvirker lyden, og om der er en pedalindgang. Send de tre oplysninger til læreren. Bed om et eksempel på den første øvelse, instrumentet ikke vil kunne klare. Måske er et skift på sin plads nu; måske kan pengene vente til næste sæson.
Keyboardundervisning kan have et andet mål end klaverundervisning. På Randers Musikskoles beskrivelse af keyboardundervisning indgår blandt andet akkorder, basgange, improvisation og automatisk akkompagnement. Hvis det netop er sådan, du vil spille, giver det mening at øve på et instrument, der har funktionerne derhjemme. Flere tangenter kan ikke erstatte den rytmefunktion, som opgaven handler om.
Hvad ville jeg vælge til et barn?
Hvis barnet selv siger »jeg vil spille klaver«, ville jeg spørge: »Vil du vise mig det, du har hørt?« Det kan være en melodi fra undervisningen, men det kan også være lyden af blæsere og trommer fra en sang i skolen. Den lille demonstration hjælper med at skelne mellem et ønske om klaverspil og et ønske om at lege med lyde. I guiden til klaver til børn ser jeg nærmere på, hvad der gør instrumentet egnet til en fast plads og regelmæssig øvning.
Til et barn, der først vil finde toner og lege med rytmer, kan et mindre keyboard være nemmere at få frem. Vær dog opmærksom på forskellen mellem færre tangenter og smallere tangenter. Et instrument kan have kun 61 tangenter og stadig have tangenter i almindelig bredde. På minitangenter bliver afstanden mellem C og det næste C mindre. Har barnet allerede undervisning på tangenter i fuld størrelse, ville jeg helst bevare den afstand hjemme.
Hvis to børn deler, så lad dem prøve hver sin opgave. Den ene kan vise sin lektie med to hænder. Den anden kan finde en rytme og skifte fra klaver til trompet uden hjælp. Hvis den ene funktion er skjult langt nede i en menu, bliver den måske aldrig brugt, uanset hvor godt den ser ud på papiret. Min guide til keyboards til børn skelner blandt andet mellem de små modeller til leg og instrumenter med plads til at bruge begge hænder.
Skal instrumentet stå fremme eller pakkes væk?
Mål mere end bredden på den væg, hvor instrumentet skal stå. Du skal også have plads til stolen, til knæene under tangenterne og til at trække stolen tilbage, når du rejser dig. Tjek dybden med nodestativet monteret og stikkene sat i. Et elklaver, der passer i en niche på papiret, er en dårlig løsning, hvis pedalens ledning bliver klemt, eller hvis man skal flytte en lænestol for at kunne sætte sig.
Prøv den plads, du har udset dig, med en almindelig stol og et bord først. Sidder du med løftede skuldre, kan problemet være højden på bordet, selv om tangenterne er lette. Sidder et barn og dingler med benene, kan en fast skammel hjælpe. Kan fødderne hvile, uden at knæene støder mod stativet? I guiden til klaverbænke kan du se, hvornår en justerbar bænk er nyttig, især hvis flere personer deler pladsen.
Skal det hele pakkes væk efter hver øvning, ville jeg prøve dét med, før jeg besluttede mig. Hvor ender strømforsyningen? Kan instrumentet bæres af den person, der bruger det? Og hvor skal stativet stå, mens familien spiser? Et bærbart elklaver kan være en løsning, hvis du vil have klaverfornemmelsen uden et fast møbel. Omvendt er et keyboard ikke rigtigt transportabelt i din hverdag, hvis det ender bagerst i et skab bag tre andre ting.
Hovedtelefoner og pedal: Prøv det, du skal bruge om aftenen
Både keyboards og elklaverer kan have udgang til hovedtelefoner. Tjek det konkrete stik, og prøv, at højttalerne faktisk bliver tavse i den indstilling, du vil bruge. Hvis øvning om aftenen er afgørende, så lad en anden spille med hovedtelefoner, mens du lytter fra den anden side af rummet. Du kan stadig høre fingrenes og tangenternes bevægelser. Det er en anden slags lyd end musikken, men den kan betyde noget ved en tynd væg.
En sustainpedal lader klaverlyden klinge videre, efter du løfter fingrene. Spil en C-dur, træd pedalen ned, slip tangenterne og lyt. Skift til en anden akkord uden først at løfte foden. De gamle toner bliver hængende i de nye. Prøv så at skifte pedalen med akkorden. Nu kan du høre, hvad man egentlig øver, når læreren skriver »med pedal«. Det er ikke bare en knap, der gør lyden større.
Nogle pedaler fungerer som en kontakt med to stillinger. Andre understøtter halvpedal, hvor instrumentet kan reagere på, hvor langt pedalen trædes ned. Det kræver, at både pedal og instrument understøtter det. Til første lektion ville jeg spørge læreren, om en enkel pedal rækker. Har du en liggende i forvejen, så prøv den sammen med instrumentet. En pedal, der glider væk eller virker omvendt, er svær at lære på, uanset hvor fine klaverlyde instrumentet har.
Vil du spille med andre eller optage din musik?
Hjemme alene kan bas og trommer fra keyboardet få en melodi til at hænge sammen. I et øvelokale med en bassist og en trommeslager kan samme funktion komme i vejen. Her ville jeg begynde med en enkelt klaver- eller orgellyd og lade de andre stå for pulsen. Skal du fra stuen til øvelokalet hver uge, betyder vægt, hurtige lydskift og en brugbar lydudgang ofte mere end størrelsen på de indbyggede højttalere.
Hvis du vil optage, hjælper det at skelne mellem toner som beskeder og toner som lyd. MIDI gemmer blandt andet, hvilke tangenter du trykker på og hvornår. Det giver dig mulighed for at rette en forkert tone eller vælge en anden lyd senere i musikprogrammet. Men en MIDI-fil rummer ikke i sig selv den klaverklang, du hørte i højttalerne. Vil du gemme præcis den lyd, skal der en lydforbindelse til.
Se i manualen, om instrumentets USB-forbindelse kan sende lyd, eller om den kun sender MIDI. Har instrumentet lydudgange, kan du i stedet optage dem gennem et lydkort. I min guide til lydkort til hjemmestudiet viser jeg, hvorfor et keyboard i stereo lægger beslag på to indgange, og hvad det betyder, hvis du samtidig vil optage en sangstemme. Til en optagelse af lektien, som kun læreren skal høre, ville jeg dog prøve telefonens mikrofon først. Der er ingen grund til at bygge et studie for at høre, om du holder takten.
Hvis du køber brugt eller låner et instrument
Spil hver tangent én gang med en ren klaverlyd. Gå derefter tilbage til de steder, hvor en tone sprang ud, lød svag eller ikke kom igen med det samme. Prøv både forsigtigt og kraftigt. En enkelt død tangent langt ude i diskanten bliver ikke nødvendigvis afsløret af sælgerens lille melodi midt på instrumentet. Tjek også de sorte tangenter. Det tager ganske kort tid, selv med 88.
Lav derefter en prøve, der ligner hjemmet. Sæt dine egne hovedtelefoner i, tilslut pedalen, og spil ved lav lydstyrke gennem højttalerne. Står instrumentet på et stativ, du skal have med, så kontrollér, at det står fast, når du spiller i hver ende. Er der ingen strømforsyning med, så få afklaret, hvilken model der passer, før du regner på prisen. En billig handel er ikke så enkel, hvis instrumentet ikke kan prøves, eller de dele, der skal til for at bruge det, skal findes bagefter.
Tre hjem, tre forskellige valg
Til den voksne, der vender tilbage til klaveret: Tag et stykke med, som dine hænder stadig kan huske. Vælg gerne et sted, hvor den ene hånd skal være svagere end den anden. Hvis glæden ved at spille ligger netop i at få melodien til at træde frem, ville jeg prioritere tangenter og pedal og gerne undvære de fleste ekstra lyde. Har du aldrig brugt et automatisk backingband, behøver det ikke være en del af beslutningen.
Til den, der synger og spiller alene: Begynd med omkvædet fra en sang, du kender. Spil den først med enkle klaverakkorder, og prøv derefter en rytme under samme sang. Giv plads til din egen stemme. Hvis du skal kigge ned for at finde et fill eller skifte rytme, mens du synger, så prøv en enklere betjening. Det afgørende er, om du kan styre musikken uden at miste den linje, du er ved at synge.
Til familien med et lånt instrument: Sæt det op, aftal en prøvetime med musiklæreren, og skriv én uge senere ned, hvad der faktisk har manglet. Måske var det ikke flere tangenter, men et sted, instrumentet kunne stå klar. Måske forsvandt de første øvelser hurtigt ud over venstre kant, så et større instrument giver god mening. En uge med en konkret opgave giver et bedre beslutningsgrundlag end at tælle funktioner, ingen endnu har savnet.
Ofte stillede spørgsmål
Kan man lære klaver på et keyboard?
Ja. Du kan lære tangenterne at kende, læse noder, træne rytme og spille med begge hænder. Begrænsningen viser sig først, når opgaven kræver noget, keyboardet mangler. Det kan være flere dybe toner, en pedal eller muligheden for at forme lydstyrken med fingrene. Jeg ville skifte, når du eller læreren kan pege på den konkrete begrænsning.
Er 88 tangenter altid bedre end 61?
Nej. 88 giver mere rækkevidde, men siger ikke noget om anslagsfølsomhed, vægt eller lyd. Til en pianist med et bredt repertoire er den ekstra plads nyttig. Til en sanger, der vil bære sit instrument med til øvning og mest spiller akkorder omkring midten, kan 61 være et bedre valg.
Kan et elklaver også have rytmer?
Ja, nogle elklaverer har både rytmer og automatisk akkompagnement. Andre har kun en metronom. En metronom tæller pulsen med klik; et akkompagnement kan spille bas og akkorder efter det, du gør med venstre hånd. Se efter den ønskede funktion i manualen, og prøv den, hvis den er vigtig for din musik.
Er et MIDI-keyboard nok til at spille hjemme?
Et rent MIDI-keyboard er en controller. Det sender beskeder til en computer, tablet eller et andet lydmodul, men har ikke nødvendigvis selv lyde eller højttalere. Er dit mål at tænde og spille uden en skærm, så kontrollér, at instrumentet også kan lave lyd alene. Til at styre et musikprogram kan en controller omvendt være lige det, du søger.
