Vil du spille akkorder under din egen sang og høre et klart anslag fra plekteret, ville jeg prøve en westernguitar først. Vil du spille melodier med fingrene og have lidt mere afstand mellem strengene, ville jeg begynde med en spansk guitar. Men spil gerne den samme lille figur på begge. Nogle foretrækker lyden af stål og pladsen på en klassisk hals. Det opdager du hurtigere med to guitarer på skødet end ved at læse to salgstekster.

Mit hurtige overblik

Nylon eller stål? En spansk guitar har normalt nylonstrenge, en rund klang og en bred hals. En westernguitar har stålstrenge, et tydeligere anslag og typisk en smallere hals. Akkorderne er de samme. Vælg efter den musik, du vil spille, og efter hvordan begge hænder arbejder på den konkrete guitar.

Den vigtigste forskel: Strengene og pladsen imellem dem

Nylon eller stål: Tegningen sammenligner bundne strenge på en klassisk guitar med brostifter på en westernguitar.

Begge guitarer er akustiske: Du kan tage dem frem og spille, uden at de er sat i en forstærker. Når nogen siger »akustisk guitar« og mener en westernguitar, er det en almindelig forkortelse, men den spanske er lige så akustisk. Ordet »spansk« bruges her om en klassisk guitar med nylonstrenge. Det fortæller om typen, ikke hvilket land dit eksemplar er bygget i.

Det du sammenlignerSpansk guitarWesternguitar
StrengeNylon på de lyse strenge; ofte metalomvikling på de dybeStålkerne; de dybe strenge er omviklede
HalsTypisk bred med god plads mellem strengeneOfte smallere; varierer med modellen
KlangOfte rund og blød i anslagetOfte lys og tydelig i anslaget
SpillemådePrøv enkelttoner og fingerspilPrøv både rytmespil og fingerspil
KropPrøv rækkevidden ved første båndSammenlign dybden på en lille og en stor model

Se på de tre tyndeste strenge, hvis du skal kende typerne fra hinanden. På en klassisk guitar er de ofte glatte og gennemsigtige. De tre dybe strenge kan derimod se metalliske ud, selv om sættet er til klassisk guitar: De har typisk en kerne af nylonfibre med metal viklet omkring. Sølvfarven på basstrengene er derfor ikke nok til at afgøre, hvad guitaren skal have på ved næste strengeskift.

Skal du identificere en guitar, du har arvet, så se også på mærkaten inde i lydhullet. Modelnavn og producentens oplysninger er bedre holdepunkter end farve, pynt eller hovedets form. Er du især nysgerrig på stålstrengsguitarens bygning, bruger Musikipedias opslag om westernguitaren danske betegnelser for instrumentet. Det er nyttigt, når en annonce nøjes med at kalde instrumentet en folk- eller akustisk guitar.

Hvilken lyd vil du selv lave?

Prøv at sætte ord på den del af en yndlingssang, du gerne vil spille. Er det de korte, lyse slag, der får et omkvæd til at bevæge sig fremad? Eller er det en enkelt melodi over en bas, hvor man kan høre, hvornår hver finger slipper strengen? Du kan spille begge dele på begge typer. Men hvis du har en bestemt klang i hovedet, hjælper det at begynde der i stedet for at gætte på, hvilken guitar der er lettest.

Nylonstrenge giver ofte en rundere kant på tonen. Prøv at lade en lys tone stå alene og hør, hvordan den begynder og dør ud. På en stålstreng er selve begyndelsen ofte mere markant, og der kan hænge en lys klang tilbage efter anslaget. Det er ikke det samme som, at den ene guitar altid er kraftigere. En forsigtigt spillet western kan sagtens være mere diskret end en spansk guitar, der får et fast anslag tæt på stolen.

Lad også en anden spille, mens du står foran guitaren. På skødet hører du instrumentet oppefra; lytteren hører det fra forsiden. Bed om to enkle akkorder ved omtrent samme styrke, uden rumklang fra en forstærker. Hvis en bestemt guitar først vinder dig, når spilleren viser sit flotteste solostykke, så bed om at høre akkorderne igen. Det er din øveaften og din egen anslagsstyrke, instrumentet skal passe til.

Fingrene mærker to forskellige ting

Den hånd, der tager grebene

En klassisk hals har ofte god plads mellem strengene. Det kan være en hjælp, hvis din ringfinger lægger sig ind over den næste streng i en C-akkord. Til gengæld skal hånden lidt længere på tværs, når du vil fra den tynde streng over til den tykke. På en smallere western kan afstanden være rar at nå, men det kræver lidt mere præcision at lade en løs nabostreng klinge frit.

Prøv at spille en enkelt tone på en af de midterste strenge og derefter den løse streng ved siden af. Hvis begge toner er klare på én guitar, men den løse tone forsvinder på den anden, har du opdaget noget, som ordet »begyndervenlig« ikke kan vise. Min guide til spanske guitarer er et godt næste skridt, hvis den ekstra plads er det, du foretrækker. Det er stadig værd at prøve mere end én hals, for to klassiske modeller føles ikke nødvendigvis ens.

Den hånd, der får strengene til at klinge

Læg tommelfingeren på en basstreng og pege- og langfinger på hver sin lyse streng. Spil de tre toner hver for sig, mens du lader resten af hånden falde til ro. En større afstand kan gøre det lettere at ramme rent med fingrene. Vil du hellere spille med plekter, så stryg over fire strenge og mærk, hvordan spidsen passerer fra den ene til den næste. Brug det samme plekter på begge guitarer, så du ikke samtidig skifter to ting.

Der er ingen regel om, at en westernguitar skal spilles med plekter. Fingerspil på stålstrenge kan give en meget tydelig melodi, også når du spiller svagt. Omvendt kan du sagtens spille rytme på nylon. Hvis du bedst kan lide et roligt vers med fingrene og et omkvæd med mere kant, så prøv begge dele på samme instrument. Læg især mærke til, om skiftet føles naturligt, eller om du kommer til at slå hårdere end ønsket for at få omkvædet frem.

Fem minutters spilleprøve: Samme stol, samme toner, to guitarer

Første minut: Find en stilling, der holder

Sæt dig på en fast stol uden armlæn. Lad guitarens talje hvile på låret, og læg spillearmen over kanten uden at trække skulderen op. Slip kort grebet om halsen. Bliver guitaren nogenlunde på plads, eller skal hånden hele tiden bære den? Gør det samme med den anden. Du behøver ikke spille en eneste tone for at opdage, at den ene krop skubber din albue længere ud.

Især en stor western af dreadnought-typen kan fylde under armen. Men western er en familie af guitarer, ikke én kropsstørrelse. Hvis du er glad for klangen og utilpas med kassen, så prøv en mindre krop, før du skifter til nylon. Min oversigt over westernguitarer er relevant, når du har valgt stållyden og vil sammenligne modeller inden for den type.

Andet minut: Spil på løse strenge

Stem begge guitarer, så det ikke er en skæv tone, du reagerer på. Hvis du ikke har gjort det før, kan du høre alle seks strenge og stemme guitaren trin for trin. Spil så den løse D-streng, den løse G og den lyse E langsomt efter hinanden. Gentag på den anden guitar med samme finger. Hvilken tone vil du helst høre én gang til?

Læg mærke til anslaget og til det, der følger bagefter. Et tydeligt klik fra en negl eller et plekter er ikke hele guitarens klang. Prøv først med fingerspidsen og så med plekteret. Hvis du foretrækker nylon med fingrene og stål med plekteret, har du lært mere om dit valg end ved at læse, at én guitar er bedst til begyndere.

Tredje minut: Prøv ét greb

Tag en Em-akkord: Tryk A- og D-strengen ned i andet bånd, og lad de fire andre strenge klinge løs. Spil dem én ad gangen fra tyk til tynd. Lyt især efter den løse G ved siden af ringfingeren. Lyder den som et lille dunk, rammer en finger måske ind over den. Prøv en lille ændring i vinklen, og mærk, om det er let at finde grebet igen på netop den hals.

Kan du ikke huske strengnavnene, så brug tegningen i min guide til guitarakkorder for begyndere. Du kan også lade en anden tage grebet, mens du selv spiller med højre hånd. Det er faktisk en fin måde at prøve guitar på: Først lytter du til klangen uden en ny opgave for fingrene, bagefter finder du selv de to toner.

Fjerde minut: Syng eller nyn med

Spil ét blødt slag, og nyn en linje fra en sang, du kender. Spil samme linje med fire små slag. Hvad sker der med stemmen? En lys akkord kan være nem at finde pulsen i, mens en rundere klang kan give mere plads til ordene. Det afhænger også af din stemme og af, om du synger kraftigt eller stille. Derfor ville jeg prøve ved den styrke, du faktisk bruger hjemme.

Hvis du vælger til fællessang, så få gerne en anden til at synge med. Står akkorderne tydeligt nok, uden at du skal kæmpe for at følge med? Til en akustisk duo kan du prøve den omvendte opgave: Spil så svagt, at din medspillers melodi står forrest. Det er ikke altid den guitar med den største bas alene, der passer bedst sammen med andre.

Femte minut: Vælg, hvad du vil gentage

Læg begge guitarer fra dig et øjeblik. Skriv to korte noter om hver: én om lyden og én om hænderne. »Jeg kan lide den lyse rytme, men kroppen er for dyb« fortæller dig, hvad du skal prøve som det næste. »Den dyre var bedst« hjælper ikke meget, hvis du ikke ved, om det var nye strenge, lavere strenghøjde eller selve guitartypen, du reagerede på.

Tag derefter den guitar op, du har mest lyst til at spille på igen. Var valget let, har du dit svar for nu. Hvis du vælger én med ørerne og en anden med hænderne, så brug lidt tid på at finde en tredje at sammenligne med. En western med mindre krop eller en nylonstrenget model med smallere hals kan være præcis den mellemvej, du leder efter.

Hvilken guitar passer til dét, du gerne vil spille?

Til klassisk undervisning: Jeg ville begynde med at spørge læreren, om undervisningen tager udgangspunkt i klassisk guitar. Hvis svaret er ja, er en spansk guitar et naturligt valg. Afstanden mellem strengene giver plads til højrehåndens fingre, og du øver med en klang, der ligner den, læreren bruger. Spørg også, om det er muligt at låne, før du beslutter størrelsen.

Vil du sammenligne de to guitarer med samme musikstykke, så prøv London Bridge med to åbne greb. Spil én række på hver guitar, og lyt til, hvor tydeligt stemmen kan høres over strengene.

Til pop, viser og lejrbål: Vil du have den klang, du kender fra en singer-songwriter med stålstrenge, så start med en western. Vil du synge en vise med få rolige akkorder, kan nylon være lige så oplagt. Ordet »lejrbål« er ikke i sig selv et argument for en bestemt krop. Det er mere nyttigt at vide, om du synger for to mennesker i en stue eller gerne vil holde rytmen tydelig i en større gruppe.

Til fingerspil: Spørg, hvilken musik der trak dig til fingerspillet. Klassiske stykker med flere selvstændige stemmer peger ofte mod nylon. Et folknummer med vekslende bas og en lys melodi kan føles helt rigtigt på stål. Spil samme lille mønster på begge: tommelfinger på basstrengen, pegefinger på G, langfinger på H. Glem genren et øjeblik, og hør, om du kan følge hver tone.

Til et barn: Lad barnet sidde med begge typer uden at rette på fingrene med det samme. Er problemet modstanden under fingerspidsen, eller er det at nå rundt om kroppen? En lille western kan passe bedre end en stor klassisk guitar, selv om nylonstrengen føles blødere. Guiden til guitarstørrelse til børn viser, hvordan du ser forskel. Er ønsket egentlig et elektrisk rockriff, ville jeg også give barnet mulighed for at prøve en el-guitar, før valget låses til to akustiske typer.

Hvis den ene er markant lettere at spille på

Den afstand, en streng skal presses ned til båndet, betyder meget. En dårligt justeret nylonstrenget guitar kan være mere besværlig end en veljusteret westernguitar. Prøv én tone helt nede ved første bånd og en anden omkring syvende. Er det kun svært på den ene guitar og kun ét sted på halsen, ville jeg bede om at prøve endnu et eksemplar, før jeg afskrev hele guitartypen.

Gamle strenge kan også sløre sammenligningen. Hvis den ene guitar har friske strenge og den anden har stået længe, kan forskellen i glans være større, end den er mellem sammenlignelige sæt. Spørg, hvornår strengene er skiftet, især ved brugtkøb. Du behøver ikke kassere en god guitar på grund af et træt sæt. Men bed om at høre den stemt, så du ikke også skal gætte på, om den kan holde en tone.

Skal det være din første guitar, ville jeg bruge mere tid på de første tre bånd end på udsmykning eller træsortens navn. Her skal du kunne tage dine første akkorder og vende tilbage til dem uden et hårdt greb. I guiden til guitarer til begyndere går jeg også ind i stemning og spillekomfort. Begge dele bliver ved med at være vigtige, uanset hvilken strengtype du vælger.

Har du allerede en guitar? Begynd med den rigtige strengtype

Har du fået en klassisk guitar, men vil have en mere lys lyd, så sæt ikke almindelige westernstrenge af stål på den. En klassisk guitar er bygget til spændingen fra sit eget strengsæt. Den højere belastning fra stålstrenge kan skade instrumentet. Et sæt, der fysisk kan føres gennem mekanikken, er ikke nødvendigvis et sæt, guitaren er beregnet til. Find modelbetegnelsen, og spørg en fagperson, hvis du er usikker.

Den modsatte vej er heller ikke et enkelt trick. Almindelige klassiske strenge kan have et andet fæste end en western kræver, og tykkelse og spænding passer ikke nødvendigvis til sadel og opsætning. Du får heller ikke den brede hals eller samme bygning som på en klassisk guitar af at skifte seks strenge. Hvis målet er at sammenligne nylon eller stål, ville jeg låne den anden guitartype og høre den i sin egen ret.

Ved en brugt guitar ville jeg få sælgeren til at spille en rolig akkord uden forstærkning og derefter selv prøve de løse strenge. Tjek, at stemmeskruerne tager fat, og se langs kanten af stolen på dækket, om noget synligt har løftet sig. Er du i tvivl om instrumentets stand, så få en kyndig person til at kigge på det. Det er svært at skelne en guitar, der skal justeres, fra en guitar, der bare ikke passer til hånden, hvis det er den første, du nogensinde holder.

Når guitaren skal bruges både hjemme og ude

Hverken spansk guitar eller westernguitar kræver strøm til almindelig øvning. Et indbygget pickupsystem bliver først interessant, hvis du faktisk vil koble guitaren til et anlæg. Skal du spille en enkelt gang til en familiefest, er det værd også at spørge, om der allerede er en mikrofon. Jeg ville ikke vælge den mindre behagelige af to guitarer alene på grund af et stik, der måske skal bruges en dag.

Prøv om muligt uden kabel først. En god lyd gennem butikkens anlæg er ikke nødvendigvis den lyd, du får i sofaen. Gør også det omvendte, hvis du skal optræde ofte: Prøv den guitar, du bedst kan lide akustisk, gennem den slags anlæg, du bruger. Spil både bas og de to tyndeste strenge. En enkelt imponerende akkord siger ikke meget om, hvor tydelig melodien er, når du spiller svagt.

Korte svar om spansk guitar og westernguitar

Hvad er forskellen på en spansk guitar og en westernguitar?

Den spanske guitar bruger normalt nylonstrenge og har en bredere hals. Westernguitaren bruger stålstrenge og har ofte en lysere klang med et tydeligere anslag.

Er en spansk guitar det samme som en klassisk guitar?

Ja, i almindelig dansk sprogbrug henviser begge betegnelser typisk til den klassiske nylonstrengede guitar. Betegnelsen fortæller ikke i sig selv, hvor guitaren er fremstillet.

Hvilken er lettest for en begynder?

Nylon føles ofte blødere mod fingerspidsen, mens en smallere western kan være lettere at nå rundt om. Prøv samme greb på begge, og mærk, om det er strengen eller halsen, der gør forskellen.

Spiller man de samme akkorder på begge?

Ja. De samme greb virker på begge seksstrengede typer, når de er i almindelig standardstemning. Forskellen er klangen og afstanden mellem strengene.

Må jeg sætte stålstrenge på en klassisk guitar?

Nej, brug ikke almindelige stålstrenge til western på en klassisk guitar bygget til nylon. Den ekstra spænding kan skade guitaren.

Hvorfor ligner basstrengene på min spanske guitar metal?

Klassiske basstrenge har typisk en kerne af nylonfibre omviklet med metal. Derfor kan de se metalliske ud, selv om de tilhører et klassisk strengsæt.

Kan man spille fingerspil på en westernguitar?

Ja. Fingerspil på stålstrenge bruges blandt andet i folk og pop. Prøv et mønster med skiftevis bas og melodi for at høre, om du kan lide klangen.

Kan jeg bruge plekter på en spansk guitar?

Ja. Et let anslag med plekter fungerer også på nylon. Prøv både plekter og fingre, fordi anslaget påvirker lyden, selv om guitaren er den samme.

Hvilken type skal jeg vælge til sang?

Til en lys, tydelig akkordrytme ville jeg prøve western først. Til en rolig vise kan den rundere nylonlyd passe bedre; syng samme vers over begge guitarer.

Skal børn altid starte på nylonstrenge?

Nej. Vælg først efter barnets musikønske, og prøv derefter størrelse og spillekomfort. En korrekt tilpasset western kan være et bedre match end en klassisk guitar, der er for stor.