Når jeg hjælper med at vælge instrument til børn, ville jeg starte med én sang, barnet selv har valgt. Spørg: »Hvad i sangen ville du helst lave selv?« Et barn, der synger guitarens korte riff, har givet dig et andet svar end et barn, der banker trommerytmen på bordet. Vælg to instrumenter ud fra svaret, og lad barnet prøve begge, før du køber eller skriver det op til et helt år.

Mit hurtige overblik

Hvis du skal vælge i denne uge: Lad barnet vælge en lyd, lad en lærer hjælpe med størrelsen, og find ud af, hvor øvningen skal foregå. Er der stadig to gode kandidater, så spørg barnet: »Hvilket vil du gerne have i hænderne igen i morgen?« Giv gerne svaret en nat, før du bestiller noget.

En lytteleg: Find ud af, hvad dit barn faktisk hører

Vælg et kort stykke af en sang, barnet allerede kender. Et omkvæd er fint. Lyt første gang uden billeder, så sangeren på skærmen ikke bliver det eneste mulige svar. Bed barnet nynne eller tromme det, der hænger fast, når du stopper musikken. Du behøver ikke kunne sætte navn på en akkord for at høre forskel på en lang meloditone og tre korte slag med en pause bagefter.

Lyt igen med et andet spørgsmål: »Hvad ville du savne, hvis det blev taget ud?« Måske peger barnet på de dybe toner under sangen. Det er en god anledning til at høre en bas alene og derefter sammen med trommerne. Måske er svaret »stemmen«. Så ville jeg tage sang eller kor med blandt mulighederne. Der er ingen grund til at vælge et instrument med strenge eller tangenter, hvis det er ordene og melodien, barnet vil fremføre.

Tredje gang må barnet se musikerne. Find helst en optagelse, hvor man kan se den, der spiller den valgte lyd. Et barn kan godt sige »guitar« og mene den lange bas ved siden af guitaristen. Spørg »var det den der?« og lad barnet rette dig. Hvis intet fra optagelsen fanger, så skift sang i stedet for at gøre legen længere. Målet er to kandidater til en prøvetime, ikke at gætte alle lydene rigtigt.

Instrument til børn: Hvilke to er værd at prøve?

Instrument til børn: Tangenter, guitarstrenge og en tromme viser tre ting at prøve – tryk, knips og slå.
Det lægger barnet mærke tilTo mulighederFørste lille opgave
Barnet finder melodien med én fingerKlaver og keyboardGentag tre toner; prøv derefter med rytme.
Barnet synger og vil spille under sangenGuitar og ukuleleStryg over strengene, mens læreren holder grebet.
Barnet følger bunden i musikkenBas og trommerSpil en kort figur sammen med en anden.
Barnet elsker en lang, syngende toneViolin og tværfløjteHør samme frase på begge, og prøv én tone selv.
Barnet peger på hornene i et orkesterSaxofon og trompetLyt til klangen tæt på, og prøv, hvordan tonen starter.
Barnet vil først og fremmest syngeKor og sang på et musikholdSyng en kort linje og svar en anden sanger.

Læs tabellen som forslag til det første møde. At et barn trommer med på alting, udelukker ikke klaver, og et stille barn behøver ikke vælge et stille instrument. Det nyttige spørgsmål er, hvilken opgave der fænger: at bære melodien, holde pulsen, spille under en sang eller få flere stemmer til at klinge sammen. Den samme opgave kan løses på mere end ét instrument.

Klaver og keyboard: En melodi eller et helt lille band?

Sæt barnet ved tangenterne, og find to sorte ved siden af hinanden. Den hvide lige til venstre er C. Spil C, den næste hvide og så C igen. Lad barnet svare med sin egen lille melodi. Her behøver ingen kende noderne. Læg mærke til, om barnet helst vil gentage lyden mere forsigtigt, finde fortsættelsen af melodien eller tænde en trommerytme og spille med. Alle tre svar er musikalske, men de peger ikke nødvendigvis mod samme undervisning.

Hvis det er selve klaverklangen og forskellen mellem svagt og kraftigt, der fænger, ville jeg spørge klaverlæreren, hvad barnet skal øve hjemme. Hvis det er trommerne, bassen og lysten til at styre dem med venstre hånd, ville jeg spørge efter keyboardundervisning. Min guide til keyboard eller elklaver har en spilleprøve, der gør forskellen hørbar, også for en forælder, der aldrig har spillet.

Prøv også det kedelige øjeblik: Sluk instrumentet, og lad barnet sætte sig igen og gøre klar. Kan det nå tangenterne fra sin egen stol og tænde uden at flytte en stak bøger? Et instrument kan lyde flot i musiklokalet og alligevel være bøvlet hjemme ved spisebordet. Hvis valget står mellem to instrumenter, kan en fast plads til det ene være mere værd end flere lyde på det andet.

Guitar, ukulele og bas: Hvad skal strengene bruges til?

En guitar kan spille både en melodi og de akkorder, der ligger under sangen. Ved første forsøg ville jeg dog skille de to opgaver ad. Lad læreren tage grebet, mens barnet stryger over strengene. Byt så: Barnet holder én tone, og læreren slår den an. På den måde finder du ud af, om barnet kan lide kontakten med strengene, uden at en vanskelig akkord får lov at afgøre hele valget.

Sæt også guitaren på barnets lår. Kan spillearmen komme over kanten uden en løftet skulder? Kan den anden hånd nå det første felt på halsen uden at trække kroppen med? I min guide til guitarstørrelse til børn viser jeg prøven trin for trin. Hvis barnet vil spille et bestemt rockriff, så lad det også prøve en el-guitar til børn. En tynd krop kan være nem at nå rundt om, mens vægten stadig skal prøves med instrumentet på.

En ukulele kan være værd at prøve for et barn, der vil synge og spille på én gang. Fire strenge og en lille krop giver en anden opgave end på guitar. Lad barnet høre den alene. Hvis det netop er den lyse, korte klang, der vækker glæde, er ukulelen et mål i sig selv. Hvis barnet drømmer om lyden fra en elektrisk guitar, ville jeg ikke vælge ukulele alene for at spare plads.

Elbassen er nem at overse, fordi den tit ses som endnu en guitar. Prøv at sætte musik på og følg kun de dybe toner. Kan barnet lide det øjeblik, hvor en ny bastone ændrer hele sangen, så bed om at prøve bas sammen med en tromme eller en anden musiker. Rollen er lettere at forstå med noget at spille op imod end alene i et rum med en forstærker.

Trommer og slagtøj: Prøv pausen, ikke kun slaget

Sæt jer over for hinanden, og spil en lille samtale på lårene. Slå to gange og hold en pause. Barnet svarer med to slag eller finder selv på et svar. Prøv derefter at bytte, så barnet bestemmer, hvornår du må spille. Hvis legen holder interessen, har du noget mere brugbart at fortælle en lærer end »der bliver tit slået hårdt på sofabordet«. Barnet har prøvet både at lytte, sætte i gang og lade være.

Ved et trommesæt ville jeg lade læreren justere stol, lilletromme og pedal først. Foden skal kunne træde, mens hænderne stadig kan nå. Giv barnet en overskuelig rolle, for eksempel at spille et fast slag, mens læreren lægger resten af rytmen rundt om det. Så hører barnet, hvordan selv en lille del kan bære et helt stykke. Spørg bagefter, om barnet helst ville holde pulsen eller spille en ny lyd hver gang. I sidste tilfælde kan et hold med flere slags slagtøj også være interessant.

Til familien i lejlighed er det værd at prøve lyden fra det tilstødende rum. Et elektronisk trommesæt kan sende trommelyden i hovedtelefoner, men stikkerne rammer stadig slagfladerne, og pedalen giver stød mod gulvet. Lån om muligt udstyret, eller spørg læreren om øvelokale, før du lover, at der kan spilles efter lillebrors sengetid. En fast øvetid kan være en bedre løsning end at vælge et andet instrument af frygt for lyden.

Blæsere og strygere: Giv den første tone et forsøg mere

På et klaver kan en ny spiller trykke en tangent ned og straks høre en klar tone. På en trompet, tværfløjte eller violin kan første forsøg lyde helt anderledes end lærerens. Det er en vigtig forskel ved en prøvetime. Hvis barnet falder for klaveret, fordi melodien er lige ved hånden, er det et godt svar. Men lad ikke fem sekunders luftsusen afgøre, at et barn med øre for fløjtens klang ikke skal spille fløjte.

Bed læreren spille noget kort, vise ét greb og derefter spille sammen med barnet. Prøv at lytte efter, hvordan lyden bliver til. På tværfløjten rettes luften hen over en kant. På klarinet og saxofon sættes et blad i svingning. På trompeten er det læbernes vibration mod mundstykket, der starter tonen. Hvis barnet elsker én af klangene, kan læreren hjælpe med instrumentets størrelse og støtte. Mine guides til tværfløjte og saxofon til begyndere forklarer blandt andet, hvad rækkevidden betyder i praksis.

Har barnet valgt violin eller cello på gehør, så få lov at opleve lyden tæt på. På en violin er den lige ved øret; med en cello sidder barnet med instrumentet foran kroppen. Bed læreren hjælpe med en størrelse og vise en kort strøget tone. Lad så barnet spille en løs streng med fingeren. Det giver to forskellige indgange til instrumentet, også hvis det første buestrøg kradser. Jeg ville lægge mere mærke til lysten til et nyt strøg end til kvaliteten af det første.

Hvor gammelt skal barnet være?

Alder er et godt spørgsmål til den musikskole, barnet skal gå på, men et dårligt facit på, hvad dit barn kan. Skolens hold, undervisningsform og instrumentstørrelser gør en forskel. Som et konkret eksempel nævner Nordfyns Musikskoles aldersvejledning både rytmik og violin for 3–5-årige og peger på, at rækkevidden betyder noget for tværfløjte. Brug det som eksempel på, hvad du kan spørge din egen skole om, ikke som en landsdækkende aldersgrænse.

Før skolestart: Læg mærke til, om barnet har lyst til at blive ved samme instrument, eller om det sjove er at veksle mellem sang, bevægelse og små instrumenter. Et rytmikhold kan passe bedre til det sidste ønske. Spørg også, om en voksen deltager. Der er forskel på at ønske sig en musikaktivitet sammen og på at være klar til eneundervisning med en ny voksen.

I de første skoleår: Bed om at prøve det instrument, læreren faktisk har til en elev i den størrelse. En voksenguitar på sofaen eller en stor saxofon på et billede siger meget lidt om mulighederne. Spørg, om barnet kan deltage på et lille hold, og hvad det forventes at gøre på egen hånd mellem timerne. En tydelig lille opgave hjemme kan gøre forskellen på en god skolestart og et instrument, der bliver i tasken.

Til det større barn eller den unge: Spørg efter ét bestemt nummer og én person, barnet gerne vil spille med. Et band på skolen eller en ven i et orkester kan være en bedre grund til at begynde end udsigten til at kunne spille solo om nogle år. Lad barnet selv fortælle læreren om ønsket. Det giver dem noget at arbejde hen imod, også når de første øvelser er helt enkle.

Sådan bruger du en prøvetime, når to instrumenter står lige

Før timen ville jeg aftale tre ting med barnet: Du må gerne være ny, du må gerne skifte mening, og du behøver ikke vælge, mens læreren ser på. Skriv navnene på de to instrumenter ned. Under hvert navn skal der være plads til en lyd, en ting barnet selv gjorde, og noget, det vil prøve næste gang. Så kommer I hjem med fire eller seks brugbare stikord i stedet for to næsten ens beskrivelser af en hyggelig eftermiddag.

Bed om nogenlunde samme opgave på begge instrumenter: Læreren spiller en kort frase, barnet svarer med en enkelt tone eller rytme, og de prøver sammen igen. En flot solo på det ene og ti minutters forklaring om rengøring på det andet er svære at sammenligne. Bed også om at se, hvordan instrumentet pakkes frem. Børn, der kan lide at samle ting og gøre klar, kan opleve det som en del af fornøjelsen. Andre vil helst kunne tænde og spille med det samme.

Efter timen ville jeg give barnet første ord. Prøv »hvad ville du vise mig, hvis instrumentet stod her nu?« frem for »kunne du godt lide læreren?«. Begge spørgsmål er relevante, men de måler ikke det samme. Hvis barnet peger på saxofonen, fordi læreren var sjov, og på klaveret, fordi det vil spille den lille melodi igen, har I noget at tale om. Aftal om nødvendigt en ekstra kort prøve med den kandidat, der fik mindst tid.

Passer instrumentet til en almindelig tirsdag hjemme hos jer?

Prøv at beskrive den første øveaften helt konkret. Hvem stiller nodestativet frem? Hvor ligger remmen? Hvem skal hjælpe med at samle instrumentet, og hvad sker der, hvis den voksne kommer sent hjem? Nogle familier kan sagtens afsætte et hjørne til et klaver, mens andre har bedre plads til en violinkasse på en hylde. Begge løsninger kan fungere, hvis barnet kan komme fra »jeg har lyst« til den første tone uden en halv ommøblering.

Gør det samme med turen til undervisningen. At kunne holde instrumentet under en lektion er noget andet end at kunne bære det i kasse fra fritidsordningen til bussen. Tag kassen i hånden, og prøv døren, jakken og skoletasken samtidig. Hvis transporten bliver for tung, så spørg, om et instrument kan stå på skolen til undervisningen. Det er ikke altid nødvendigt at opgive førstevalget; nogle gange er der blot en taske for meget på tirsdagsturen.

Hvis I ikke er enige om lyden

Et barn kan elske trompet, selv om resten af familien helst hører et keyboard i hovedtelefoner. Jeg ville først undersøge tid og sted: Er der et kvarter mellem skole og aftensmad, hvor lyd ikke er et problem? Er der et øverum på musikskolen? Sig konkret, hvornår barnet må spille, i stedet for at gøre hver øvegang til en ny forhandling. Hvis ingen aftale fungerer, så lad barnet være med til at vælge det næstbedste bud.

Den omvendte situation findes også. Måske drømmer du om klaver i stuen, mens barnet næsten kun taler om bas. Spørg, hvad barnet gerne vil kunne om tre måneder. »Spille to toner sammen med min ven« er et bedre mål for valg af instrument end et møbel, der passer godt ind. Hvis instrumenterne ellers står lige, ville jeg lade barnets svar veje tungest.

Lån før køb, når svaret stadig er åbent

Spørg musikskolen om lån, leje eller en kort prøveperiode, før du bestiller et instrument som gave. Få afklaret, hvad der følger med, hvad familien selv skal skaffe, hvem der hjælper ved fejl, og hvornår udstyret skal leveres tilbage. På et strygeinstrument betyder den rette størrelse meget for oplevelsen; på et elektronisk instrument kan en manglende strømforsyning holde hele øvningen tilbage. Bed om en lille pakkeliste til netop det instrument, barnet får med hjem.

Sammenlign udgiften til at kunne spille, ikke blot prisen på selve instrumentet. En allerede ejet guitar kan kræve nye strenge, et keyboard kan mangle et stabilt stativ, og en blæser kan kræve små forbrugsdele. Hører der et hold eller et orkester med til undervisningen? Det har også værdi, hvis fællesskabet er barnets vigtigste grund til at begynde. Jeg ville spørge ind til de muligheder, før jeg brugte hele budgettet på en flottere udgave af instrumentet.

Den første måned: Sådan opdager du, om valget passer

I den første uge ville jeg bede læreren om én ting, barnet kan vise hjemme. Det kan være et ekko på to toner, et rytmesvar eller at sætte instrumentet rigtigt til rette. Spørg »vil du lære mig det?« og lad barnet bestemme, hvornår du spiller forkert. Så får I musik ind i rummet uden at gøre hjemmet til endnu en undervisningstime.

Går øvningen i stå, så find den præcise forhindring. Kan barnet ikke huske rækkefølgen? Vil det helst spille med nogen? Eller lyder en tone forkert, selv om fingrene sidder som på tegningen? De tre problemer kræver forskellige løsninger. Ved det første kan læreren måske skrive en kort huskeseddel. Ved det andet kan du klappe en fast puls. Ved det tredje er det bedre at få læreren til at lytte end at bede om ti gentagelser mere.

Efter nogle uger kan I vende tilbage til sangen fra lyttelegen. Vil barnet stadig lave den samme del? Hvis svaret nu er en anden, har prøveperioden gjort nytte. Det er værd at skelne mellem et svært greb, som barnet faktisk gerne vil lære, og et instrument, som aldrig blev barnets ønske. Spørgsmålet »hvad vil du prøve næste gang?« hjælper mere end at tælle, hvor mange minutter instrumentet var fremme.

Korte svar om valg af instrument

Hvilket instrument er lettest at begynde på?

På klaver og keyboard kan barnet få en klar tone med ét tryk. Hvad der er lettest at blive ved med, afhænger også af klangen, størrelsen og lysten til at øve.

Hvornår kan et barn begynde til musik?

Små børn kan begynde med sang, rytmik og bevægelse. Til egentlig instrumentundervisning afhænger starttidspunktet af barnet, instrumentet og musikskolens tilbud.

Hvad hvis mit barn ikke kan vælge?

Lad barnet høre to instrumenter spille samme melodi. Prøv derefter begge, og spørg dagen efter, hvilket barnet gerne vil spille igen.

Skal barnet kunne læse noder først?

Nej. Barnet kan begynde med at lytte, gentage toner eller spille en rytme. Spørg læreren, hvordan noder indgår i det konkrete forløb.

Er ukulele altid lettere end guitar?

Nej. Ukulelens lille krop kan være nemmere at holde, men den har sin egen stemning og klang. Vælg den, hvis det er den lyd og spillemåde, barnet ønsker.

Kan et barn spille trommer i lejlighed?

Det afhænger af boligen og aftalen om øvetid. Elektroniske trommer med hovedtelefoner dæmper selve trommelyden, men slag og pedal kan stadig høres.

Skal jeg købe instrumentet før første time?

Ikke nødvendigvis. Spørg musikskolen, om barnet kan prøve eller leje et instrument, og hvilken størrelse læreren anbefaler.

Hvad hvis jeg ikke selv spiller musik?

Lad læreren vise én lille opgave, du kan genkende hjemme. Du kan hjælpe ved at lytte, synge med eller holde pulsen uden selv at kunne spille på instrumentet.

Er eneundervisning eller hold bedst?

Eneundervisning giver plads til barnets egen opgave. Et hold kan passe bedre, hvis det vigtigste for barnet er at svare andre musikalsk og spille sammen fra starten.

Må barnet skifte instrument?

Ja. Tal med barnet og læreren om, hvad der ikke fungerer, og aftal en prøve på det andet instrument, før I beslutter et skift.